Formanden Leif Løve Nielsen bød samtlige fremmødte velkommen til den årlige generalforsamling.
Herefter blev, vanen tro, Poul Kristensen valgt til dirigent.
Han konstaterede at generalforsamlingen var rettidigt varslet, lovligt indkaldt og beslutningsdygtig.
Formanden LLN aflagde beretning fra det forløbene år.
Året var forløbet problemfrit.
Så berettede han om et møde afholdt af ”FVD” vedrørende tættere samarbejde mellem de private vandværker.
LLN fortalte også, at Hesselballe Vandværk på ligefod med andre værker m.v., senest d. 1/9 i år, skal levere en komplet tegning over vor rørlednings-net.
K-G HB laver disse tegninger.
Lykke Hess Bruhn gennemgik regnskabet som blev godkendt.
LHB fortalte endvidere, at der er blevet installeret en ny vandmåler på værket og hos 4 af forbrugerne, og at vi for første gang var blevet opkrævet el-betaling for strøm til julebelysning.
LHB berettede også om, at hun havde været til ”Dialogmøde om landsbyerne og landdistrikternes fremtid i DKK kommunerne”, hos De Digitale Kommuner.
Under ”indkommende forslag”, var der kun et fra bestyrelsen, som atter i år gik på renovering og forskønnelse af vores vandværks-bygninger.
Bestyrelsen udleverede et forslag til ”Renoveringsdag i Hesselballe Vandværk”, hvoraf det fremgik hvilke konkrete opgaver som skal løses.
Bestyrelsen foreslog, at alle deltog i arbejdet, hvilket vil betyde at vi kan nå alle opgaver på nogle få dage, og at vi kunne få et par hyggelige dage med en masse positiv samvær.
Alle fremmødte fandt at det var en god ide, og følgende meldte sig omgående til:
Lone og John, Asger, Leif Kjeldsen, Leif L. Nielsen, Poul Kristensen, Anna og Christian, Tage, Ragnhild samt Lykke og K-G.
Efterfølgende har Knud og Jytte meddelt at de gerne vil stå for fælles bespisning.
Bestyrelsen appellerer til samtlige aktive brugere af vand fra Hesselballe Vandværk om at tilmelde sig for aktiv medhjælp og hyggelig samvær med de allerede tilmeldte.
Det blev besluttet at hovedaktiviteterne går i gang d. 5 maj kl. 9:00 (Kristi Himmelfartsdag).
Dagen før (4/5) vil Poul afvaske vandværkshuset udvendigt, hvis vejret giver mulighed for det, og hvis det tidsmæssigt er muligt for Asger, vil han højtryksrense taget.
Jo hurtigere tilmeldingerne kommer jo hurtigere kan vi lave en arbejdsplan.
Poul køber lyst ral og kalk hjem, Asger fiberdug til at lægge rundt om den nye boring.
Christian har et pælebor.
Slutteligt var der valg til bestyrelsen, hvor Leif Løve Nielsen var på valg.
Leif Løve Nielsen blev genvalgt.
Ligeledes blev Asger Nielsen genvalgt som suppleant
Til revisorer genvalgtes Christian H. Pedersen og Leif Kjeldsen.
Generalforsamlingen afsluttede i god ro og orden med et mindre traktement.