Ordinær generalforsamling i
Hesselballe Vandværk
Hos Inga og Asger 19.03.2004
Formanden Leif Løve Nielsen bød velkommen til den årlige generalforsamling.
Poul Kristensen blev valgt til dirigent, og han konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt og beslutningsdygtig.
Formanden aflagde beretning hvoraf fremgik:
Der er blevet indsamlet underskrifter til oprettelse af kassekredit for færdiggørelse af vandværket.
Vandværket har fået ny boring, ny hydrofor og ny hovedvandledning, dog mangler hegn omkring boring.
Alle tagne vandprøver fra den nye boring er fine.
Formanden mente, at der snart skulle gøres noget ved vandværket udvendigt.
Bestyrelsen vil indhente tilbud på vandanalyser, for at se om der er penge at spare.
Formanden sagde tak til alle de frivillige som har ydet en stor indsats i forbindelse med vores nye boring, hvilket er medvirkende til at vi kan holde den lave nettopris.
Nedgravning af den midlertidige vandledning er ikke sket, da tilslutning skal ske ved Langagervej.
Vi kan i det kommende år holde en uændret m3 pris.
Målervedligehold nedsættes til 50,- kr. pr. kvartal.
Forslaget om rabat til Poul blev trukket tilbage.
Herefter fremlagde Lykke det reviderede regnskab, hvilket blev godkendt.
Hele bestyrelsen blev genvalgt, og består stadig af:
Leif Løve Nielsen
Karl Gustav Hess Bruhn
Poul Kristensen
Til revisorer genvalgtes Leif Kjeldsen og Christian H. Pedersen.
Årsopgørelsen skal fremover betales sammen med den efterfølgende regning.
Herefter sluttede generalforsamlingen vanen tro i god ro og orden med øl og smørrebrød.
|